Medlemsvilkår

 

Medlemsbetingelser for IdrætsPlatformen Danmark
Disse medlemsbetingelser for IdrætsPlatformen Danmark har til formål at informere nuværende og fremtidige medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark om vilkår og retningslinjer for medlemskabet af IdrætsPlatformen Danmark samt for medlemskab af IdrætsPlatformens temagrupper.

I forhold til køb af adgang til enkeltarrangementer hos IdrætsPlatformen Danmark henvises til NemTilmelds betingelser, som fremgår ved tilmelding til hvert enkelt arrangement.

Medlemsbetingelserne supplerer IdrætsPlatformen Danmarks vedtægter.


1. Generelle oplysninger
Juridisk navn: IdrætsPlatformen Danmark
Organisationsform: Forening
CVR. nr.: 41531274
Adresse: Egebæksvej 84, 8270 Højbjerg
E-mailadresse: henrik.brandt@idraetsplatformen.dk
Telefonnummer: +45 29210972
Etableringsår: 2019

2. Formål
IdrætsPlatformen Danmarks formål er at fremme kompetenceudvikling, netværkssamarbejder og strategisk udvikling af og for den brede idrætssektor i Danmark.

IdrætsPlatformen Danmark arbejder for en stærkere brancheidentitet i idrætssektoren samt for større synlighed for foreningens medlemmer hver for sig og samlet.

IdrætsPlatformen Danmark arbejder endvidere for at understøtte samarbejder, skabe mere synlige karriereveje i idrætssektoren samt udvikle relevante fysiske og virtuelle fora for sine medlemmer. Dette skal blandt andet ske gennem udvikling af en fælles kompetenceplatform for idrætssektoren, hvor relevante uddannelses- og udviklingstilbud kan udvikles og udbydes for en bredere kreds.

IdrætsPlatformen Danmark udvikler i samarbejde med medlemmerne specifikke landsdækkende eller lokale interessenetværk (temagrupper), som skal understøtte nye samarbejder, inspiration og innovation i idrætssektoren.

Endvidere kan IdrætsPlatformen Danmark i samarbejde med medlemmerne og eksterne partnere facilitere og koordinere oprettelsen af fysiske hubs for idrætsrelaterede aktører på forskellige geografiske lokaliteter i Danmark.

Endelig vil IdrætsPlatformen Danmark arbejde for at styrke medlemmernes politiske og kommercielle rammevilkår og vil fremme denne dagsorden ved blandt andet at samarbejde med offentlige og private organisationer med interesser i idrætssektoren i Danmark.

3. Aftaleindgåelse og betaling
3.1. Endelig aftale om medlemskab af IdrætsPlatformen Danmark eller en temagruppe under IdrætsPlatformen Danmark anses for indgået, når medlemmets tilmelding er modtaget via tilmeldingsportalen på NemTilmeld.

3.2. Betaling for medlemskab af IdrætsPlatformen Danmark eller af en temagruppe under IdrætsPlatformen Danmark kan ske på følgende måder:

  • Betalingskort

  • MobilePay

  • Faktura eller EAN fakturering med bankoverførsel til NemTilmeld. NB! Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

3.3. Hvis der ikke foretages en betaling ved tilmeldingen, og tilmeldingen derfor først betales efterfølgende f.eks. via faktura eller EAN-fakturering, er tilmeldingen bindende når du har modtaget en kvittering for din tilmelding, og den fremsendte faktura skal betales inden for den angivne betalingsfrist. Såfremt der ikke betales inden betalingsfristen, har IdrætsPlatformen mulighed for – men er ikke forpligtet til – at annullere tilmeldingen.

3.4. Der opkræves ikke rykkergebyrer ved manglende betaling til forfaldstid, men der vil efter to forgæves rykkere ske eksklusion fra IdrætsPlatformen Danmark, og/eller det skyldige beløb kan blive sendt til inkasso.

4. Priser
4.1. Medlemskontingent er kun gældende på bestillingsdagen. Der kan derfor forekomme prisændringer. Der tages forbehold for prisfejl på hjemmesiden.

4.2. Medlemskontingent af IdrætsPlatformen Danmark samt kontingentet for medlemskab af en temagruppe er momspligtigt. Prisen angives ekskl. moms.

5. Levering
Levering af digitalt materiale sker som udgangspunkt via e-mail, IdrætsPlatformen Danmarks hjemmeside eller via NemTilmeld og modtages eller er tilgængeligt umiddelbart efter købet, medmindre andet er aftalt.

6. Fortrydelse
6.1. Den almindelige fortrydelsesret på 14 dage gælder ved køb af medlemskab. Fortrydelse skal oplyses til IdrætsPlatformen Danmark inden for 14 dage fra tilmeldingen pr. mail eller telefonisk.

6.2. Hvis et medlem er forhindret i at deltage i et møde eller et andet enkeltstående arrangement i IdrætsPlatformen Danmark eller i en temagruppe, kan medlemmet lade en kollega eller en anden person deltage i medlemmets sted. Er man indmeldt som studiemedlem eller individuelt medlem, kan pladsen ved medlemsarrangementer dog ikke overdrages.

6.3. Ved tilmelding til et arrangement, som kræver særskilt betaling, kan afmelding ske uden beregning inden 14 dage før arrangementets start. Derefter faktureres 50% af prisen. Ved afmelding senere end 7 dage før arrangementstart opkræves den fulde pris. Der kan forekomme ændringer fra disse vilkår i visse tilfælde. De konkrete tilmeldingsbetingelser til hvert enkelt arrangement fremgår på arrangementets tilmeldingsside på NemTilmeld.


7. Privatpolitik (behandling af dine personlige oplysninger)
IdrætsPlatformen Danmark politik for behandling af personlige oplysninger er beskrevet på en separat underside, se venligst her.

8. Tavshedspligt og immaterielle rettigheder
8.1. Som udgangspunkt er materiale fra IdrætsPlatformen Danmarks arrangementer offentligt tilgængeligt. I enkelte tilfælde afviges herfra, og hvis man som medlem modtager udtrykkelig fortrolig information i forbindelse med møder eller andre sammenkomster i IdrætsPlatformen Danmark, skal denne behandles på en sådan måde, at den forbliver utilgængelig for uvedkommende.

8.2. Alle immaterielle rettigheder til indhold leveret af IdrætsPlatformen Danmark ejes af IdrætsPlatformen Danmark, og medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark eller en temagruppe under IdrætsPlatformen Danmark er forpligtet til at respektere disse rettigheder i enhver henseende, herunder ved ikke uden forudgående skriftligt samtykke fra IdrætsPlatformen Danmark at distribuere beskyttet materiale udarbejdet af IdrætsPlatformen Danmark til tredjepart.

9. Adfærdskodeks
9.1. Medlemmer af IdrætsPlatformen Danmark forventes at holde en professionel og sober tone i det indbyrdes samarbejde og i samarbejdet med aktører uden for IdrætsPlatformen Danmark, fx ved arrangementer der afholdes eksternt.

9.2. Overtrædelse af IdrætsPlatformen Danmarks adfærdskodeks og af medlemsbetingelserne i øvrigt kan alt efter overtrædelsens omfang og karakter resultere i en advarsel eller eksklusion fra IdrætsPlatformen Danmark.

IdrætsPlatformen Danmark forbeholder sig retten til at nægte tilbagebetaling af medlemskontingent til et medlem, der ekskluderes fra IdrætsPlatformen Danmark.

10. Ansvarsforbehold
10.1. IdrætsPlatformen Danmark tager forbehold for forsinket eller manglende levering af fysiske eller digitale møder, arrangementer og andre ydelser udbudt af IdrætsPlatformen Danmark, som skyldes force majeure begivenheder, herunder epidemi, eller andre væsentlige grunde.

10.2. Såfremt IdrætsPlatformen Danmark annullerer et møde mv. som følge af force majeure eller af andre væsentlige grunde, skal IdrætsPlatformen Danmark have ret til at tilbyde et andet møde mv. på et senere tidspunkt, uden at dette berettiger medlemmet til at kræve tilbagebetaling af medlemskontingent eller et særskilt arrangementgebyr, heller ikke delvist.

10.3. I tilfælde af, at et møde mv. ikke endeligt kan gennemføres, og dette ikke skyldes force majeure, tilbagebetaler IdrætsPlatformen Danmark inden for 30 dage et beløb til medlemmet svarende til prisen for det aflyste møde mv. Kreditkortgebyr refunderes ikke ved aflysning.

10.4. Programmet for et møde eller et andet arrangement er kun indikativt og ikke bindende for IdrætsPlatformen Danmark.

10.5. IdrætsPlatformen Danmark har ikke ansvar for skader, tab, forsinkelser eller udgifter, som et medlem pådrager sig i forbindelse med et arrangement afholdt af IdrætsPlatformen Danmark, herunder for mistet eller beskadiget udstyr og genstande.

10.6. Ethvert erstatningsansvar, som IdrætsPlatformen Danmark med udgangspunkt i en aftale mellem IdrætsPlatformen Danmark og medlemmet pådrager sig i henhold til lov eller andre bindende forskrifter, er begrænset til medlemmets direkte tab og inkluderer ikke tab af fortjeneste eller et indirekte tab, og er under alle omstændigheder begrænset til summen af medlemmets betalinger til IdrætsPlatformen Danmark i forbindelse med den pågældende begivenhed.

11. Generelt
11.1. Hvor det er påkrævet af praktiske eller andre væsentlige grunde kan IdrætsPlatformen Danmark overdrage sine rettigheder og forpligtelser i forbindelse med enkeltstående arrangementer til tredjemand.

11.2. Medlemsbetingelserne er underlagt og fortolkes i overensstemmelse med dansk lovgivning, og danske domstole skal afgøre retskonflikter med Københavns Byret som værneting.

(Senest opdateret 3. november 2020)