Webinar: Kommerciel udvikling af faciliteter, events og sportsklubber

Lær mere om forretningsudvikling af idræt, idrætsfaciliteter og kultur: Store løbeevents som Copenhagen Marathon er for tiden udsolgt på et splitsekund. Foto: Henrik H. Brandt

IdrætsPlatformen inviterer i samarbejde med BARC Scandinavia til et webinar om grundforudsætningerne for stærkere kommerciel udvikling, loyalitet og medlemskoncepter i idrætsfaciliteter, events og sportsklubber.

På webinaret vil stifter og direktør for BARC Scandinavia Martin Buck Heegaard introducere grundforudsætningerne for forretningsudvikling og kommunikation.

Mange faciliteter og idrætsaktører sidder på uudnyttede potentialer for økonomisk udvikling og øget loyalitet blandt medlemmer og lokale partnere, og på webinaret får vi konkrete eksempler på, hvordan små og store kulturaktører har analyseret deres kerneydelser og målgrupper og skabt nye forretningsmuligheder og medlemskoncepter.

Dato:
Mandag den 25. august 2025 kl. 09.00-10.30, online på Zoom

Pris:
Deltagelse er gratis for medlemmer af IdrætsPlatformen, HI og BARC.
Øvrige deltagere: Kr. 160,- eksl. moms

Program:

09.00-09.10: Velkomst: Angsten for det kommercielle
Hvorfor er det ofte svært for idrætsfaciliteter eller foreninger og andre idrætsudbydere at udnytte deres forretningsmæssige potentialer til fulde?
Henrik H. Brandt, daglig leder af IdrætsPlatformen Danmark

09.10-09.45. Grundkursus. Lær af kulturen i forretningsudvikling
Sidder dit idrætscenter, forening eller event på et uudnyttet forretnings- eller deltagermæssigt potentiale? Er der lfere indtægter at hente uden at gå på kompromis med den indholdsmæssige eller forretningsmæssige integritet? Hvordan kan man udnytte data bedre? Hvordan kan man arbejde med community og værtskab? Få inspiration til det kommercielle arbejde fra kunst, kultur og kommunikation.
Martin Buck Heegaard, stifter og direktør, BARC Scandinavia

09.45-10.00. Opsamling og dialog

Webinaret giver en smagsprøve på en mere dybdegående workshop på Konferencen på Idrættens Branchedage i Vejen den 11.- 12. november 2025.


Læs mere om samarbejdet om forretningsudvikling og gensidig synergi mellem kunst, kultur og idræt mellem IdrætsPlatformen og BARC Scandinavia i efteråret 2025 i denne artikel.

Læs mere om BARC Scandinavia (Business of Art & Culture) på dette link.

Læs mere om masterclass “Når kultur og kunst møder sport” i København den 2. september 2025. Benyt dette link.

Læs mere om Kulturkraft25 den 3. oktober 2025 på dette link
Benyt kodeordet ’Idrætsplatformen’ ved tilmelding og få 20 pct. rabat.

Læs mere om Idrættens Branchedage den 11.-13. november 2025 på dette link.

Previous
Previous

Kulturkraft25. Community building i idræt, kunst og kultur

Next
Next

Bliv ekspert: Bestil en onlinekursusrække on-demand om national og kommunal idrætspolitik