Se præsentationerne fra Vejen Konferencen 2021

Temaet for Vejen Konferencen 2021 var ‘Idræt som dynamo for sundhed, fællesskaber og lokal udvikling. Foto: Vejen Idrætscenter

Idræt som dynamo for sundhed, fællesskaber og lokal udvikling

Mange tak til deltagere og oplægsholdere for en vellykket konference i Vejen Idrætscenter i dagene 1.-3. november 2021.

Reservér allerede nu dagene 26-28. september 2022 til en mindst lige så ambitiøs udgave af Vejen Konferencen med nye partnere, endnu et stærkt program og en uhyre interessant netværksdel. Nærmere informationer følger.

Nedenfor genfinder du de fleste præsentationer fra Vejen Konferencen 2021. God fornøjelse med læsningen.

En stor tak til personalet i Vejen Idrætscenter, Vejen Kommune og alle de frivillige fra UCL Sport Management for hjælp og opbakning til en vellykket konference.

Program:
Download konferencens endelige program på dette link

Genfind oplæg fra konferencen:

Mandag den 1. november
Åbningssession

Op på hesten igen: Idrætsmiljøer som dynamo for sundhed, fællesskaber og lokal udvikling
Kort introduktion til konferencens hovedtemaer i lyset af Corona-krisen. Krisen var en tiltrængt påmindelse om at tage mere beslutsomt fat i nogle af de udfordringer, som allerede tegnede sig inden Corona-krisen: Demografiske udfordringer, ulighed i sundhed og samfundsdeltagelse samt strukturelle udfordringer i facilitetsmassen og organiseringen af idrætten. Dertil måske en manglende indsigt i de teknologiske muligheder og udfordringer, der venter forude?
Henrik H. Brandt, daglig leder, Idrættens Konsulenthus/IdrætsPlatformen Danmark

Corona-krisen. Hvordan ramte den idrætten, og hvor er idrætten på vej hen?
Idrættens Analyseinstitut monitorerede løbende udviklingen i idrætsdeltagelsen under Corona-krisen. Hvilke idrætstendenser har krisen skabt eller forstærket? Hvor langt er idrætten fra at være tilbage ved tidligere styrke? Åbnede krisen ligefrem nogle nye muligheder for idrættens fremtidige rolle?
Troels Rasmussen, direktør, Idrættens Analyseinstitut

Faciliteterne og Corona-krisen. Idrættens infrastruktur i krise?
Hvordan kom landets idrætsfaciliteter økonomisk, ledelsesmæssigt og besøgsmæssigt gennem nedlukninger og Corona-krise? Resultaterne fra LSP Resolve og Idrættens Konsulenthus undersøgelser af idrætsfaciliteterne og sundhedskrisen tegner et billede af en fragmenteret sektor med store udfordringer i fremtidens idrætsbillede. Hvordan indtager eller genvinder idrætsfaciliteterne rollen som lokalsamfundets bankende hjerte? Hvordan ser idrætsfaciliteternes formkurve ud i efteråret 2021 efter halvandets års enorme udfordringer?
Lars Steen Pedersen, strategi- og forretningsrådgiver, LSP Resolve, formand for DGI Huset i Aarhus

Foreningslivet i Corona-tiden. Massakre eller landing på begge ben?
Regeringen var under hele Corona-nedlukningen generøs med hjælpepuljer, genstartspuljer og målrettede puljer til særlige aktiviteter i foreningslivet. Hvordan blev midlerne fordelt? Hvad fik foreningerne af hjælp og gode ideer, som rækker videre end Corona-tiden? Havde foreningerne overhovedet behov for eller fantasi til at anvende de mange millioner kr., de pludselig kunne søge, eller er foreningslivet i virkeligheden yderst skalérbart? Et dyk ned i anvendelsen af krisepuljerne til foreningsidrætten gennem de seneste år.
Trygve Laub Asserhøj, konsulent, Foreningspuljen, DIF Udvikling

Vejen Idrætscenter – meget mere end mursten
De mest entreprenante idrætsfaciliteter og aktører i Danmark var blandt de økonomisk hårdest ramte af Corona-krisen og nedlukningen af faciliteterne. Men situationen gav samtidig nye muligheder og behov for at spille landets større idrætscentre ind i rollen som helt centrale aktører i byudvikling, sundhed og lokale fællesskaber. Vejen Idrætscenter er på vej med nye ambitiøse planer, som understreger pointen og forbinder idræt, sundhed, fællesskaber og lokal udvikling på nye måder.
Jakob Sander, centerdirektør, Vejen Idrætscenter

Opening session. part two: New methods in sports innovation
Dutch Sport Tech Fund – helping winning teams to grow
The Dutch Sport Tech Fund is a private initiative with the purpose of investing in sports tech companies with the ability to grow far beyond the traditional borders of sport. How is the Sports Tech Fund set up? Which trends are going to change sport in the coming years? Which kind of impact does the Sports Tech Fund expect to get on the sports sector in the Netherlands and beyond?
Alexander Janssen, CEO, Dutch Sport Tech Fund

Creative, skilled, fragmented - and unaware of its own potential? Sports innovation in Denmark
Carsten Couchouron and other stakeholders around sports innovation in Denmark has mapped the growing Danish startup landscape in sport and created new partnerships and hubs for sports innovation in Denmark. But there is lots of hesitation and cultural friction to overcome for creative young enterprises in the Danish sports sector. How can we create a more friendly environment for sports innovation in Denmark – and why should we care?
Carsten Couchouron, founder, Sports Lab Copenhagen

Parallelsessioner
Spor 1.
Fremtidens folkeoplysning. Folkeoplysningsloven som udviklingsredskab eller barriere for at udvikle idrættens fællesskaber?
Kan folkeoplysningsloven holde trit med den faktiske udvikling i idrætssektoren, eller er det oftere lokale politiske beslutninger, vanetænkning og lokal organisering af fritidslivet, der halter efter? Skaber loven barrierer for nytænkning? Er der behov for at frigøre flere ressourcer uden for folkeoplysningens rammer for at skabe mere dynamik i idrætten i kommunerne?

Folkeoplysningen i kommunerne. Et overblik.
Videncenter for Folkeoplysning har udarbejdet en omfattende analyse af kommunernes praksis i forvaltningen af folkeoplysningsloven. Hvilke mønstre tegner sig? Hvad kan forklare de store forskelle i kommunernes praksis på området?
Malene Thøgersen, senioranalytiker, Videncenter for Folkeoplysning

Folkeoplysningsloven. Forældet eller fremtidsrettet?
”Folkeoplysningen skal være selvkritisk. folkeoplysningen skal selv vurdere, om organisationsformer,
aktiviteter og ressourcer anvendes bedst muligt og mest bæredygtigt i folkeoplysningens ånd”. Sådan hed det i Kulturministeriets Nationale Vision for Folkeoplysningsloven i 2014. Er folkeoplysningsloven og de kulturelle og forvaltningsmæssige spor, den hviler på ved at blive en barriere for at modernisere idrættens og fritidslivets fællesskaber?

Panel:
Torben Dreier, skoleleder, FO-Aarhus (ikke tilgængelig)
Erik Haumann, sekretariatsleder, BROEN Danmark
Thomas Bach, næstformand DIF (ikke tilgængelig)

Spor 2:
Mellem præstationskrav og bløde værdier
De sportsligt ansvarlige i eliteidrætsmiljøerne i specialforbund, professionelle klubber og talentmiljøer træder en hårfin balance i forholdet mellem at presse udøverne til det ekstreme eller gå over grænsen. Lars Lindstrøm har selv været under beskydning, men blev rehabiliteret. Hvad er det for udfordringer og overvejelser, man står med som sportsligt ansvarlig i eliteidrætten, hvor forskellen på sejr og nederlag også kan være store økonomiske eller personlige konsekvenser for udøvere, klubber eller forbund?
Lars Lindstrøm, Landstræner, Triatlon Danmark

Eliteidrætsmiljøer i krydspres mellem frivillig ledelse og benhård professionalisering
En række højt profilerede sager i dansk eliteidræt i de seneste år peger på udfordringer med ledelsen i nogle af landets mest profilerede idrætsforbund. Fælles for forbundenes satsninger på de bedste atleter og landshold er blandt andet, at de er professionelt drevet med en sportschef i spidsen. I sportschefens team er fuldtidsansatte landstrænere og flere steder talenttrænere på hel- eller halvtid. Modsat er mange af lederne på bestyrelsesposterne rene amatører, og de færreste har erfaringer med eliteidrættens natur og krav. Skellet mellem den frivillige og den professionelle drifts- og beslutningsorganisation vokser i takt med kravene og forventningerne til internationale medaljer. Spørgsmålet er, om modellen er holdbar i længden?
Allan B. Grønkjær Ph.d.-studerende ved Norges Idrettshøgskole i Oslo og tidl. sportschef Bueskydning Danmark

Spor 3:
Sports Innovation United – a push for a more strategic approach to innovation in the sports sector

The Dutch Sports Innovation Landscape
Mapping and promoting Dutch startups and creating virtual and physical hubs for innovative enterprises in the sports sector has created a vibrant and openminded sports innovation landscape in the Netherlands. What can we learn from the Dutch and how do they see the potential in the Danish sports sector?
Arno Hermans, Business initiator, Sports Vitality Hub, Breda, Netherlands

The Dutch are coming
Two highly innovative Dutch startups are briefly presenting their innovations – all with a clear perspective for the Danish sports sector. You can also meet the Dutch startups in the café area during the conference.

Recreational Systems International – one shop stop for clubs and municipalities in several sports
RSI SPORTS unites several business units that offer solutions for sports pitches, lightning, sport panels, affordable indoor domes etc.
Arnoud Fiolet, managing partner, Recreational Systems International

SmartGoals – making training more fun and accessible for athletes and sports at all levels
SmartGoals is an interactive training method that works with light signals. SmartGoals have developed engaging training systems for a wide range of sports as well as interactive skill corts for schools, sports grounds and public spaces.
Chris Heger, managing director, SmartGoals

The way forward for sports innovation in Denmark
Is sports innovation finally on the agenda in Denmark? Are we slowly getting the ecosystem together for sports related startups? perspectives from DIF Innovation Lab.
Anne Mette Vestergaard Trier, Head of DIF Innovation Lab

Spor 1:
Idræt som dynamo for sundhed og fællesskaber

Sundhedsadfærd og sundhedskompetencer som en del af idrætsmiljøet – hvordan?
Corona-krisen er en historisk mulighed for landets idrætsinfrastruktur for at komme stærkere i spil. Krisen har forstærket betydningen af gode sundhedskompetencer (health literacy), som handler om at kunne finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformation til at tage beslutninger om sundhed og leve et aktiv liv. Nye forskningsresultater viser, at ca. 40% af den voksne befolkning har begrænsede sundhedskompetencer. Der er desuden en skævvridning i forhold til social profil. Hvordan sikrer vi, at dagens idrætsmiljøer rent faktisk matcher borgernes måske mangelfulde sundhedskompetencer og bliver et virkemiddel, der styrker fremfor at hæmme deres muligheder for et sundt og aktivt liv?
Kristine Sørensen, founder af Global Health Literacy Academy

Fremtidens organisering af sundhed og sociale indsatser gennem idræt. Hvordan og med hvem?
I mere end 30 år har der i Danmark været ført tilbagevendende idrætspolitiske drøftelser om, hvordan man bedst udvikler og finansierer arbejdet med idrættens potentialer i forhold til folkesundhed og sociale indsatser. Hvad stiller vi op, når folkeoplysningsloven og udlodningsloven ikke rigtigt rækker? Skal en fremtidig organisering af idrættens sociale og sundhedsorienterede dimension primært ske via de etablerede organisationer, eller er der behov for nye strukturer? Et bud på en fremtidig styrkelse af idrætten som socialt og sundhedspolitisk instrument
Maja Pilgaard, Ph.d., Chefanalytiker og udviklingsansvarlig, Idrættens Analyseinstitut

Idræt, foreningsliv og fysisk aktivitet – tid til en ny arbejdsdeling?
Data fra de store befolkningsundersøgelser af idræt og fysisk aktivitet i de senere år viser klart, at den danske tradition for at organisere idrætten i foreninger med demokrati, fællesskaber og de enkelte foreningers idégrundlag fortsat har enorm betydning, men i forhold til den samlede organisering af idræt og fysisk aktivitet, er foreningslivet blot en delmængde. Giver befolkningsundersøgelser som ’Danmark i Bevægelse’ anledning til at nytænke organiseringen af idræt, foreningsliv, fællesskaber og fysisk aktivitet i det danske samfund?
Bjarne Ibsen, Center for forskning i Sundhed, Idræt og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Sundhedsmotivator/Din Sundhed
Vejen Idrætscenter danner ramme om en ny type genoptræningsforløb målrettet ikke-aktive borgere. De tilknyttede borgere i projektet ’Din Sundhed’ får tilbudt et individuelt forløb med adgang til træning i Vejen Idrætscenter, og samtidig har det Tryg-Fonden støttede projekt udviklet ’Sundhedsmotivator-uddannelsen’. Hvad er erfaringerne med projektet? Er det bæredygtigt? Er det klar til at blive rullet ud i flere af landets idrætsmiljøer? Hvordan tackler man udfordringen, at en del af personerne i størst risikogruppe i forhold til at opleve alvorlige konsekvenser af en Covid-19 infektion samtidig er de personer, der har størst gavn af at være med i stærke fællesskaber om træning og motion?
Jakob Sander, centerdirektør, Vejen Idrætscenter

DGI-Huset Aarhus – fra idrætshøjborg til sundhedstårn
DGI-Huset i Aarhus har med et solidt tilsagn om fondsstøtte i ryggen sat sig for at bygge et idræts- og sundhedstårn, som skal forene byudvikling, sundhedsfremme og sociale fællesskaber lige midt i den hastigt voksende storby, Aarhus. Hvad er idrætsfaciliteters potentiale for at blive dynamo for sundhed, fællesskaber og lokal udvikling og for at gøre sig attraktive for private og offentlige investorer i voksende byer og dynamiske lokalsamfund? Hvordan ændrede Corona-krisen spillet og strategien for DGI-Husets ekspansionsplaner?
Lars Steen Pedersen, strategi- og forretningsrådgiver, LSP Resolve. Blandt andet formand for DGI Huset i Aarhus

Sundhed og idræt under samme tag
Holbæk Sportsby åbnede i juni 2019 med visionen om at samle fællesskab, bevægelse, sundhed og samarbejde under samme tag. Sportsbyen centraliserer en række af Holbæks gamle faciliteter, og Holbæk Sundhedscenter er rykket ind under samme tag. Hvad er de foreløbige erfaringer med at skabe synergi og samarbejde mellem aktører med vidt forskellige kulturer og formål?
Brian Worm Ahlquist, Chef for Kultur, Fritid og Ungeliv, Holbæk Kommune (følger)

Sociale partnerskaber mellem foreninger og kommuner som vejen til at nå nye målgrupper?
Københavns Kommune har indgået ’Sociale partnerskaber’ med 25 folkeoplysende foreninger, der gør en særlig indsats for at rumme udsatte børn og unge. Foreningerne modtager 200.000 kr. årligt til ansættelse af en ressourceperson, der arbejder med en række indsatser, der skal sikre, at foreningerne er i stand til at inkludere og fastholde børn og unge fra udsatte boligområder i aktiviteterne. Hvordan er erfaringerne med at åbne foreningslivet for nye målgrupper gennem lokale ressourcepersoner?
Rikke Thielcke, souschef, og Camilla Graversgaard Nielsen, udviklingskonsulent, Idrætsudvikling, Københavns Kommune

Dem vi mest taler om… Hvad kræver det, hvis vi virkelig mener ’idræt for alle’?
Hvis vi virkelig mener, at ’alle skal med’ i idræt og fysisk aktivitet, skal vi formå at rumme og inkludere langt flere skæve eksistenser i idrætsmiljøerne. Er det overhovedet realistisk at få ’den tunge ende med’ i de gængse idrætsmiljøer? Hvordan imødekommer man bedst socialt udsatte borgere i idrætsmiljøerne? Hvad lærte Værestederne af Corona-krisen, hvor de fysiske fællesskaber for de mest udsatte borgere kom under pres.
Cliff Kaltoft, sekretariatschef Landsforeningen af VæreSteder (oplæg ikke tilgængeligt)

Afrunding
Afsluttende kommentar på dagens indslag. Hvordan får vi faciliteterne mere på banen som sundhedsinfrastruktur?
Henrik Høy-Caspersen, formand, HI (oplæg ikke tilgængeligt)

Spor 2:
Idrætsmiljøer som dynamo for fremtidens fællesskaber

De nye fællesskabers trange vej til idrættens inderkreds
Den danske idrætsmodel har en stor grad af inerti i forhold til nye idrætsaktiviteter og nye organiseringsformer. Hvordan bygger man bro mellem de privilegerede modtagere af udlodningsmidler og nye kræfter og bevægelser i idrætten? Hvad stiller vi op med de aktører, som hverken kan, må eller vil være en del af de etablerede idrætsorganisationer? Kort intro:
Henrik H. Brandt, daglig leder, IdrætsPlatformen Danmark

Dansk Padel Forbund – uønsket ’paria’ eller drivkraft for idrætsudvikling?
Dansk Padel Forbund er båret af pionérånd og fascination af padelsporten, som tordner frem. I dag har forbundet over 8.000 foreningsmedlemmer, 35 klubber og et velfungerende rangliste- og landsholdsarbejde. men i forhold til idrættens organisationen og adgangen til udlodningsmidlerne, er Dansk Padel Forbund ikke en del af inderkredsen og derfor ikke modtager af fast økonomisk støtte fra udlodningsmidlerne som andre idrætsgrene. Har vi en statslig idrætsmodel, der ikke understøtter entreprenørskab, nye aktiviteter og organisationer i tilstrækkelig grad – og som måske endda skaber umulige og ulige vækstvilkår for mange aktører?
Ole Egholm, formand, Dansk Padel Forbund

FitforKids - og fit for fight
FitforKids har efterhånden over 14 års erfaring med vægttabsprogrammer, trænings- og motivationsforløb for børnefamilier. Foreningen har aktiviteter over 30 steder i landet. Hvordan agerer man som idræts-NGO uden adgang til fast offentlig støtte i et landskab, hvor de etablerede idrætsorganisationer også gerne vil vise deres værd og opnå politisk bevågenhed gennem programmer for særlige målgrupper? Er idrættens organisationer mest partnere eller konkurrenter?
Pelle Plesner, founder, FitforKids

Spor 2:
Nytænkning og dynamik i idrætsmiljøerne. Hvordan kan vi udnytte og understøtte entreprenørskabet i den danske idrætssektor bedre?

Innovation i det traditionelle foreningsliv. Barrierer for forandring og nye veje til succes
De vinder alle medaljerne, og publikum elsker sporten. Men kigger man på børne- og breddesiden af dansk håndbold – den del, der blandt andet skal levere de næste medaljeårgange – er det ikke bare guldglimmer og lykke. Håndbold er en af de mest foreningsorganiserede og kulturbærende danske idrætsgrene, og på trods af succesen på eliteplan er dansk håndbold udfordret på foreningsliv, medlemstal og miljø. Spørgsmålet er, hvordan man løbende kan arbejde med en revitalisering af håndbolden som lokal kulturbærer og folkelig deltagelsesidræt?
Lene Karsbæk, Bredde- og udviklingschef, Dansk Håndbold Forbund

Radikal fornyelse eller stille forandring? Blikket indefra
Idrætsorganisationens rolle som kulturbærer og rammesætter er under forandring. Principper og missioner er de samme, men ved at inkorporere partnerskaber og åbenhed som en del af hverdagen, understreges det faktum, at en idrætsorganisation ikke skal kunne alt. Organisationen skal både være fødselshjælper for nye og ’plejepersonale’ for gamle aktiviteter, men aktiviteter, frivillige og medlemmer skal have deres eget liv. Dansk Firmaidrætsforbunds generalsekretær Mette Mandrup fortæller med udgangspunkt i Firmaidrætten hvordan forbundet former fremtiden.
Mette Mandrup, generalsekretær Dansk Firmaidrætsforbund

Tungt monopol eller fødselshjælper?
Danmarks Idrætsforbunds politiske program for 2021
DIF’s politiske program for 2021-2024 indeholder en klar ambition om at komme i dialog og samarbejder med nye idrætstrends og tendenser og om at forny DIF’s medlemsbegreber og skabe flere samarbejder på tværs af specialforbund og eksterne aktører.
Hvordan vil DIF i praksis forny sig og udvide relevans og betydning for en bredere del af idrætslandskabet i den kommende periode?
Thomas Bach, næstformand, Danmarks Idrætsforbund

Spor 3:
Idræt som dynamo for lokal udvikling
Intro: Breddeidrætsudvalget i 2008 var i høj grad med til at sætte politisk fokus på potentialerne i bedre planlægning, bedre anvendelse og mere proaktiv drift af landets idrætsfaciliteter. Men der er også fortsat masser af barrierer for at få idrætsfaciliteter, kommunal idrætspolitik og lokal udvikling til at spille optimalt sammen. Gennemgående vært for sessionerne er Bo Vestergård Madsen, tidl. analysechef ved Lokale og Anlægsfonden og nuværende centerleder på Center for Leg og Bevægelse i Gerlev.

Kan man bygge sig til det?
Hvordan hænger idrætsdeltagelse, foreningsdeltagelse og befolkningens fysiske aktivitet sammen med adgangen til idrætsfaciliteter? Kan vi bygge os til sundhed, fællesskaber og lokal udvikling, eller skal der andet til?
Evald Bundgård-Iversen, cand.mag., ph.d., Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

Ejendomsselskaber som partner for større satsninger i idræt og fritid
En afgørende forudsætning for, at den tidligere Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i det nordlige Aarhus er på vej til at udvikle sig til et nyskabende bydelshus for idræt, folkeoplysning, kunst og kultur er et tæt samarbejde med ejendomsselskabet Domis.
Er der nogle hidtil oversete potentialer i samspillet mellem ejendomsudviklere, idræt og folkeoplysning?
Torben Dreier, skoleleder, FO-Aarhus

Bæredygtige strategier for byudvikling – med idræt som væsentlig komponent
Sammenhængende bystrategiske partnerskaber handler om at få en større samfundsværdi gennem bedre liv og boformer i hele byen - også i almene boligområder med lav idrætsaktivitet. Der bor næsten en mio. borgere i almennyttige boliger, alligevel bliver idrætten næsten kun brugt som social ventil i enkelte udsatte boligområder. Hør om, hvordan idrætten kan bidrage til fælles missioner i bystrategiske partnerskaber mellem kommuner, boligselskaber og andre organisationer i by- og lokaludvikling med konkrete eksempler og metoder.
Niels Henriksen, chef og bestyrelsesrådgiver (i bl.a. boligorganisationer og kommuner), Make-It-Better Consulting”

Idrætsmiljøer som dynamo for lokal udvikling. Planlægning og nye veje til finansiering af fremtidens dynamiske idrætsmiljøer

Idrættens potentiale i strategisk udvikling af byer, landsbyer og boligområder
Hvide elefanter efter store mega events, øget trivsel i dynamiske landsbyklynger, nye boligområder uden sjæl, Cold Hawaii på verdenskortet…
Hvad er op og ned på idrætsmiljøers potentiale i forhold til at bidrage til lokal udvikling.
Hvilke forudsætninger skal være på plads for, at idrættens faciliteter for alvor bidrager til lokal udvikling? Hvordan vil Lokale og Anlægsfonden arbejde med at sikre, at fremtidens faciliteter får endnu større vægt i deres lokalområder?
Oliver Vanges, udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden

Potentialerne i facilitetsstrategier
Kommuner med sammenhængskraft. Hvordan kan landets kommuner køre længst muligt på literen på facilitetsområdet og skabe rum og rammer til idræt og fællesskab for flere? Holstebro Kommune har netop været gennem en grundig proces med udarbejdelsen af en ny facilitetsstrategi
Henrik Schou Zacho, biblioteks- og fritidschef, Holstebro Kommune

Ny facilitetsstrategi i Aarhus Kommune. Langt på literen eller opskriften på en mere segregeret storby?
Aarhus Kommune får sjældent ros af det lokale idrætsliv for overdreven investeringslyst på idrætsområdet. Men da kommunen på anlægsbudgettet i 2020, stod foreninger og lokale kræfter i kø for at mangedoble de investeringer, kommunen smed i puljen. Har Aarhus Kommune i virkeligheden fundet en formel, der kører langt længere på literen og skaber større lokalt engagement end mange andre større kommuner? Der er mange nye idrætsfaciliteter på vej i Danmarks næststørste kommune på trods af det relativt beskedne anlægsbudget, men hvad med de mere ressourcesvage områder eller idrætsgrene, som ikke kan løfte med finansieringen selv?
Heidi Frostholm Holch, forvaltningschef, Sport & Fritid, Aarhus Kommune
Se udkast til facilitetsstrategi, Aarhus

Building communities in Dutch rural areas through sports and culture
When sports is a mean to bring people together, there's an opportunity to engage communities in rural areas. Through the decline of club memberships, we see more clubs merge as a result. Municipalities facilitate to develop new facilities to host these new clubs. What to do with existing facilities in the villages?
Arno Hermans, Business initiator, Sports Vitality Hub, Breda, Netherlands

Tirsdag den 2. november
Åbningssession

Idrætspyramiden vendt på hovedet: Træning med sort bælte for idrættens senstartere
Idrætsforeningerne er ofte slet ikke så inkluderende, som de selv tror over for nye medlemmer, som ikke har fået ’koderne’ ind fra barnsben. I Køge har konceptet ’Fodboldtræning med sort bælte’, hvor de nye spillere får de bedste trænere, fået senstarterne til at myldre ind. På få år er Køge Boldklub gået fra 0 til 250 piger. Konceptet skal bredes ud til flere klubber og målgrupper.
Søren Østergaard, klubleder Køge Boldklub og centerchef, Center for Ungdomsstudier

Spor 1:
Landets største ungdomsbevægelse? Et kulturelt mønster på vej i opløsning? Tema om idrætsmiljøernes udfordrede relation til de unge.

Idrætsvanerne. Hvor er de unge på vej hen?
Var det overhovedet foreningsfællesskaberne, landets ungdom savnede under Corona-nedlukningen af landet, eller snarere fitnesscentret eller fred og ro fra idrætsmiljøernes sociale og kropslige pres? Er vi ved at tabe de forpligtende fællesskaber på gulvet i bestræbelserne på at behage de flygtige og digitale nye generationer?
Maja Pilgaard, Ph.d., Chefanalytiker og udviklingsansvarlig, Idrættens Analyseinstitut

DGI’s jagt på evig ungdom
I over 100 år hed DGI’s forbundsblad ’Ungdom & idræt’, men i 2018 fandt DGI det nødvendigt at nedsætte en ’Unge Task Force’ for at genfinde hjerter og markedsandele hos ungdommen. Hvordan kommer anbefalingerne til at engagere de unge mere ’nede på halvgulvet’ i foreningslivet?
Frederik von Sperling, konsulent, Unges Fællesskaber, DGI

Unge i lederrollen
Lystrup Svømning er en af landets største svømmeklubber med ansatte på kontoret og et kæmpe byggeri af et nyt svømme- og aktivitetscenter i gang. En af foreningens succeser er at lade de unge få stort ansvar i både administration og organisering af træningen. Mød direktøren og en af de ansatte unge ledere og få deres bud på, hvor foreningsidrætten måske ofte går skævt af de unge.
Camilla Jørgensen, administrerende direktør samt Sofie Sønderskov, projektmedarbejder, Lystrup Svømning (oplæg følger)

Kropsidealer og mistrivsel i børne- og ungdomsmiljøerne
Mange unge føler sig presset af urealistiske kropsidealer. Det får dem til at tvivle på deres værd, og det påvirker deres adfærd og trivsel. Flere unge skipper badet efter idræt. Dermed ser de primært kroppe på sociale medier, og så det bliver det dem de sammenligner sig med og spejler sig i. Derudover er fitness og styrketræning nu den mest populære sport for ungegruppen. I fitnesscentret er de unge ofte overladt til sig selv og vennerne, når det kommer til planlægning og instruktion i deres træning. Hvordan kan idrætsforeninger, kommunale fagpersoner og fitnesscentre hjælpe unge med at få et sundt og afslappet forhold til egen krop?
Kim Højgaard Ravn, konstitueret direktør, Anti Doping Danmark

Spor 2:
Partnerskaber og proaktive kommuner som vejen til stærkere fællesskaber. Kommunen i førertrøjen.

Foreningsliv som centralt element i lokal udvikling
Under banneret ’Danmarks bedste foreningskommune’ har Varde Kommune sat ord på foreningslivets og folkeoplysningslivets kvaliteter og forsøgt at tage en strategisk tilgang til at skabe og udvikle fremtidens kommune med foreningslivet som central komponent. Hvordan sikrer man, at projektet skaber ny udvikling og ikke ender som en akademisk øvelse uden ejerskab hos foreningslivet?
Karsten Rimmer Larsen, kultur- og fritidschef, Varde Kommune

Fodboldlinjen Randers – morgenfodbold på tværs af hele kommunen
Alle folkeskoler og op mod 1100 skoleelever i 5.-9. klasse i Randers Kommune deltager fra næste år i skoleår i den hastigt ekspanderende Fodboldlinjen Randers, som er drevet af Randers Ungdomsskole og Randers Kommune. Hvad får skoleelever på alle færdighedsniveauer til at møde op til fodboldtræning kl. 6.15 om morgenen året rundt 20 forskellige steder i kommunen? Hvad får skolerne ud af det. Hvad er næste plan for bagmanden John Witting, som for 10 år siden introducerede Fodboldlinjen, som vandt Danskernes Idrætspris i 2019? Fodboldlinjen opskalerer både på uddannelse og aldersgrupper, og flere kommuner er på vej.
John Witting, leder af Fodboldlinjen og Karsten Madsen, administrator af Fodboldlinjen, Randers Kommune

Lokalområdets logik: At tænke lokale arbejdspladser, idrætsfaciliteter og foreningsliv sammen
Stærke lokale partnerskaber kan være vejen til mere levende idrætsmiljøer. Med udgangspunkt i det nære kan vi gøre det lettere at være aktiv – fjerne barrierer og målrette tilbud. Vi kan skabe mere aktivitet for nye målgrupper både på arbejdspladsen og i idrætscenteret. Et aktuelt samarbejde mellem Vejen og Omegns Firmasport, Vejen Idrætscenter og Dansk Firmaidrætsforbund har vist, at vi får mere gennemslagskraft, når vi arbejder med vores lokale sammenhængskraft. Samarbejdet har skabt fordele for alle aktører – og ikke mindst deres målgrupper.
Mette Vittrup Schmidt, projektleder, Dansk Firmaidrætsforbund og Joye C. Meulengracht, instruktør, Vejen Idrætscenter (poster)

Spor 3:
Danske startups som en dynamo for idrætsudvikling
Der er grøde i den idrætsrelaterede startup scene i Danmark efter mange års tilløb. Flere af de mest spændende virksomheder viser nye veje til at skabe bedre og mere effektive løsninger for faciliteter, idrætsudøvere og idrætsudbydere. Mød nogle af de mest spændende danske start-ups og måske kommende samarbejdspartnere for den organisation, du repræsenterer? Mød også de inviterede startups i lobbyområdet under konferencen.

Smarte idrætsmiljøer:

Optimeter/Hallmonitor
Skab bedre overblik over og mere optimal udnyttelse af kapacitet og ressourceforbrug i idrætsfaciliteterne
Jakob Lose, CEO, HallMonitor

WannaSport
Udnyt ledige haltimer og skab adgang til fleksible idrætsoplevelser
Jacob Lau Larsen, founder WannaSport

OfficeFit
Integrering af fysisk aktivitet, bevægelse og fællesskab i hverdagen på arbejdspladserne
Lars Damgård, partner, OfficeFit

Hubbster
Social sports club in a box. Hubbsters koncept vinder frem i flere byer i ind- og udland og giver smart adgang til rekvisitter og netværk omkring spontan idrætsudøvelse i offentlige områder og faciliteter.
Peter Just, CEO, Hubbster

Fodboldperformance.dk
Specialtræning og rådgivning leveret pr. mobilapp for ambitiøse fodboldspillere
Jacob Strøm, CEO & Co-founder, Strøm Performance

Spor 1:
Social integration gennem idræt. Innovation og fokus gennem socialøkonomiske initiativer
Korte præsentationer af nye og innovative veje til at engagere nye målgrupper. Mød en række spændende nye initiativer på partnerjagt i forsøget på at udbrede initiativerne til endnu flere. Mød også de inviterede sociale entreprenører i lobbyområdet under konferencen.

Girl Power
En plads i idrætten til piger og kvinder uanset kulturel eller etnisk baggrund
Christina Tønder Bell, sekretariatschef, Girl Power
Se præsentation på Youtube.

Brug Bolden Danmark
Fodbold for fightere. Selvudvikling, selvtillid, samvær og struktur gennem fodbold - hvor ensomhed og selvdestruktion bliver en del af fortiden!
Silvia N. Meyer, formand, Brug Bolden Danmark
Thomas Hye Knudsen, seniorkonsulent, Brug Bolden Danmark

Move United
Fællesskab, som via en app forbinder blinde og svagsynede med seende frivillige, til en gå- eller løbetur i nabolaget.
Kristian Schou Hedegaard, medstifter, Move United

Idrætsfællesskabet
Socialøkonomisk startup med stigende succes i forhold til at inkludere og integrere udsatte og sårbare grupper i stærkere fællesskaber med idræt som nøgle
Mads Koch, medstifter, Idrætsfællesskabet

Broen Danmark
Broen Danmarks mange lokalafdelinger hjælper udsatte børn ind i foreningslivet. Som landsorganisation kæmper Broen dog selv for en mere permanent forankring
Erik Haumann, sekretariatsleder, Broen Danmark

Børnefægtefonden
Innovation af fægtesporten, så den når nye målgrupper
Knud Skadborg, formand, Børnefægtefonden

FitforKids
Sundhed, motivation, ræning ogkost for overvægtige børn og deres familier
Pelle Plesner, founder

Spor 2:
Verdens bedste børnemiljø? Er vi så gode, som vi tror i dansk idræt?

De mindste børn. Vejen til et aktivt liv
Idrætsvaneundersøgelsen fra 2020 giver et helt nyt indblik i idrætsvaner blandt børn i alderen 3 til 6 år. Hvad går de til? Hvilke tendenser ser man i børnenes kropslige dannelse, og kan man allerede før skolealderen øjne konturerne til børnenes idrætslige rejse senere i livet?
Maja Pilgaard, Ph.d., Chefanalytiker og udviklingsansvarlig og Emil Toudal, praktikant Idrættens Analyseinstitut

Active Healthy Kids. Er den danske idrætsmodel så perfekt for børn, som vi tror?
I Danmark praler vi ofte af vores høje foreningsdeltagelse hos børnene, men kigger vi nærmere efter, er der en lang række alvorlige udfordringer i forhold til børnenes forskellige idrætsarenaer og deres deltagelse i idræt og fysisk aktivitet. Hvor halter børnenes idrætsmiljøer? Hvad kan vi lære af andre lande?
Danielle Nørager Johansen, Akademisk medarbejder, Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) (oplæg følger).

Relativ væksteffekt og relativ alderseffekt som børne- og ungdomsidrættens største udfordring?
Børns biologiske og mentale modningsproces følger ikke altid en lige linje, men trods stigende fokus på fænomener som relativ væksteffekt og relativ alderseffekt, skaber fænomenerne fortsat mange bevidste og ubevidste fejlvurderinger i foreningslivet som potentielt koster dyrt på talentudvikling, generel idrætsdeltagelse og børn og unges trivsel i foreningsmiljøerne.
Rasmus Porse, analytiker, Projekt & Analyse, Dansk Boldspil-Union

Træneren som nøglen. Opgøret med den glade amatør?
’Træneren er nøglen’ er titlen på DBU’s satsning for at udvikle, fastholde og rekruttere spillere gennem fokus på uddannelse af trænere. Men kan DBU i praksis holde til spagaten mellem hyldest til frivilligheden som fodboldens bærende søjle - og stadigt højere krav til klubbernes struktur, uddannelsesniveau og professionalisering i licenssystemet og DBU’s generelle løfter til samfundet?
David Kier Nielsen, fodboldfaglig rådgiver, DBU Jylland

Spor 3:
Svøm sikkert i et hav af data. Behov for en redningskrans?

Svøm sikkert i et hav af data
Datamængden stiger på godt og ondt i det danske samfund og skaber nye muligheder for at forstå brugere og medlemmer, men samtidig øger det måske også polariseringen mellem de dygtigste udbydere og de foreninger, der ikke helt formår at gribe mulighederne. Hvordan kan idrætssektoren arbejde bedre med data på alle niveauer?
Frans Hammer, medforfatter til ’Svøm sikkert i et hav af data’, næstformand i DIF og Advisory Director, KMD

Smartere faciliteter gennem data
I den senere tid har en række kommuner kørt forsøg ed at samkøre data for facilitetsdriften vedr. kapacitetsudnyttelse, booking og energisystemer. Hvad gemmer big data af muligheder fr frmtidens facilitetsdrift i idrætten?
Jakob Lose, CEO, HallMonitor og Optimeter

Spor 4:
Outdoor og fysiske omgivelser som redskab for lokal udvikling

Outdoor-bølgen som udviklingsredskab
Silkeborg Kommune har sat tryk på kommunens friluftsstrategi ved at erklære sig som Danmarks Outdoor Hovedstad. Hvad indebærer det at tage en helhedsorienteret tilgang til outdoor-begrebet? Hvad skal kommunen have ud af rollen som outdoor hovedstad?
Jeppe Thøgersen, sektionsleder, Kultur, fritid og outdoor, Silkeborg Kommune

Outdoor Institute – outdoor som dynamo for vækst og udvikling
Outdoor Institute skal som en aflægger af Silkeborgs ambition om at være Danmarks Outdoor Hovedstad fungere som selvstændig initiativtager, facilitator og brobygger, der kan skabe samarbejde med lokale, nationale og internationale aktører på tværs af sektorer og niveauer. Instituttet er et udviklings- og videndelingscenter, som støtter op om værdiskabelsen af outdoor på en lang række sundheds- og velfærdsrelaterede områder.
Heiko Buch-Illing, direktør, Outdoor Institute

Outdoor som vejen til nye fællesskaber
Outdoor forbindes ofte md ressourcestærke og selvorganiserede målgrupper, men Faaborg-Midtfyn har med stort held forenet sygdomsramte veteraner og sårbare unge med behov for en ny start omkring projektet ’Ud i naturen – ind i fællesskabet’
Lars Simonsen, Projektleder for Ud i Naturen – ind i fællesskabet, Faaborg-Midtfyn Kommune

Spor 1:
Kompetenceudvikling - vejen til bedre idrætsmiljøer?

Idrættens behov for ressourcer og kompetencer
Beskæftigelsen i idrætssektoren er stigende, men mangel på kvalificeret arbejdskraft og usikre arbejdsvilkår i branchen kan blive en af idrættens store vækstbarrierer i de kommende år. Det gælder både frivillige og de mange selvstændig og ansatte i sektoren. Kort intro.
Henrik H. Brandt, daglig leder, IdrætsPlatformen Danmark

Idræt, uddannelse og erhverv – en problematisk balanceakt?
Mange unge får en formel uddannelse på idrætsområdet. Aktører efterspørger arbejdskraft og stiller solide krav til kvalifikationerne - både ’på banen’ og i servicefunktioner. Samtidig er idræt et lavtlønsområde, der historisk bygger på frivillighed som en værdi i sig selv og en vej ind i at involvere sig i forpligtende samfundsopgaver. På den baggrund spørger vi, om idrætssektoren kigger ind i et markant problem med at balancere områdets professionaliseringer og de stærke traditioner om frivilligt arbejde. Vi tager afsæt i Danmark og tager et kig på den europæiske situation.
Thomas Skovgaard, forskningsleder v. SDU, Institut for Idræt og Biomekanik, Active Living og formand for European Network of Sport Education

Fremtidens facilitetsleder. Fra udvidet pedelfunktion til strategisk ledelse – en umulig opgave?
Der er store forventninger til fremtidens drift og ledelse af landets idrætsfaciliteter, men har facilitetslederne i virkeligheden en umulig opgave i spændet mellem de traditionelle brugeres behov og det omgivende samfunds ønske om mere liv og flere målgrupper i faciliteterne?
Peter Forsberg, senioranalytiker og ph.d., Idrættens Analyseinstitut

Vejen til forandring i faciliteterne
Hvordan skaber man forandring i praksis i landets idrætsfaciliteter? Hvem skal tage ejerskab i processen, og hvilke elementer skal man tage højde for i en succesrig forandringsproces?
Klaus Frejo, Cand. Scient. Adm./Certificeret Coach, direktør, Idrættens Udviklingscenter

Sportsmanagement – en ny disciplin finder sit leje
Sportsmanagementuddannelserne i Danmark har brugt nogle år på at finde ind til den danske kontekst med en sektor præget af frivillighed og en indgroet foreningskultur. Vi kan ikke blive ’Don Ø’ allesammen, men vi kan blive langt bedre til at udvikle foreninger, faciliteter, events, forbund og idrætsrelaterede virksomheder. Statusrapport fra sportsmanagement som en ny disciplin i den danske idrætssektor.
Kenneth Holm Cortsen, asst. professor, UCN og medforfatter til bogen ’Sportsmanagement – ledelse og kommercialisering i sportsbranchen’
Link til bogomtale her.

Spor 2:
Fremtidens idrætsmiljøer – mellem foreningsliv, entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder

Café Klubånd – old school foreningsmiljø i gentænkte rammer
Med udgangspunkt i en frivillig café i regi af hovedforeningen er Beder- Malling Idrætsforening (BMI) godt i gang med at gentænke den klassiske idrætsforening som samlingspunkt for lokalområdet. I spidsen for det hele står en DGI-støttet foreningsudvikler. Ligger fremtidens foreningsudvikling i virkeligheden i ansatte ildsjæle helt ude i foreningsidrættens yderste led?
Christine Winding-Lauritzen, eventmanager, Beder-Malling Idrætsforening

Fra pokalskab til entreprenørskab
Danmarks største fodboldklub BK Skjold fra Østerbro i København har i en blanding af lyst og nød fokus på at forandre sig gennem at supplere de klassiske aktiviteter i en fodboldklub med socialøkonomisk virksomhed og på at uddanne trænere og ledere i klubben til sociale entreprenører.
Hvilken rolle vil klubben gerne spille i fremtidens foreningslandskab?
Jan Sørensen, formand, BK Skjold

Spor 3:
Winds of change. Rapport fra en britisk breddeidrætssektor i radikal forandring
En mislykket satsning på idrætsdeltagelse i kølvandet på OL i London 2012 og Commonwealth Games i 2014. Radikale kommunale nedskæringer på idræts- og fritidsområdet gennem flere år. Corona-ramte idrætsaktører og lockdown af befolkningen. Stigende ulighed og enorme forskelle i idræts- og samfundsdeltagelsen blandt forskellige sociale og etniske grupper.
Breddeidrætten i Storbritannien er ikke altid noget kønt syn, men midt i den ofte lidt dystre stemning, vokser en kreativ, dynamisk og nyskabende underskov af dynamiske idrætsentreprenører, som fuldstændig ejer deres lokalområder, aktiverer nye befolkningsgrupper eller finder helt utraditionelle partnere at samarbejde med.
Midt i kaos står danskeren Svend Elkjær, som driver Sports Marketing Network. Nu er de faktisk begyndt at ringe til ham… Fra de store specialforbund, fra Australien, fra ew Zealand, fra Nordirland, Skotland, Wales og England.
”Hvad pokker gør vi, Svend? Vores investeringsmodel virker ikke. Vi er parate til at gå helt nye veje i den britiske idrætsmodel for at skabe en mere aktiv nation…”
Få et meget spændende indblik i udfordringerne og de nye modeller, som præger idrætten i den britiske del af verden i disse år.
Svend Elkjær, Founder, Sports Marketing Netværk

Afslutningssession
Idrættens store samfundskontrakt. Skal der ændres i idrættens næste kontrakt med samfundet?
Idrætsudviklingen kommer i stigende grad fra alle hjørner af den brede idrætssektor, men adgangen til statslig økonomi og politisk opmærksomhed er fortsat koncentreret på de centrale idrætsorganisationer, som til gengæld har udvidet sigtet til mere end blot foreningsidræt og forbund for at følge med de samfundsmæssige strømninger.
Er der grund til at ændre på det nuværende finansieringssystem og organiseringen af idrætten? Hvis ikke, hvordan vil organisationerne så sikre, at deres politiske og økonomiske dominans ikke tager vinden ud af sejlene på alle iværksætterne og entreprenørerne og de sociale aktører i den danske idrætssektor?
Vi har indbudt formændene for de tre store idrætsorganisationer til at reflektere over den nuværende organisering af idrætten i det danske samfund.

Intro (poster):
Breddeidrætsudvalgets resultater, Bo Vestergård Madsen, centerleder, Gerlev Center for Leg og Bevægelse

Panel:
Peder Bisgaard, formand, Dansk Firmaidrætsforbund
Charlotte Bach Thomassen, formand, DGI
Hans Natorp, formand, Danmarks Idrætsforbund (oplæg ikke tilgængeligt)


Onsdag den 3. november

Workshop ved Klaus Frejo, direktør, Idrættens Udviklingscenter (Iuce.dk)
Håndtering af strategiske forandringsprocesser på facilitetsområdet - sådan skabes reelle forandringer. Se præsentation.

Workshop ved Svend Elkjær, Sports Marketing Network, UK
Foreningsudvikling og entreprenørskab i idrætten. Se præsentation.